grow

Nuur Mentorordning

Vores målgruppe og vision

Vi ønsker at integrere unge i vanskeligheder i normalsamfundet med udgangspunkt i en målrettet socialpædagogisk indsats. I vores arbejde indgår understøttelse af den enkeltes udvikling og tilknytning til hverdagslivet.

Nuur Mentorordning er et tilbud, der henvender sig til unge med psykiske problemer, såsom antisocial adfærd, udadreagerende, introverte, problematiske familie relationer, kriminel og banderelateret adfærd eller andre sociale problemer.

Vores tilbud retter sig både mod de unge, der befinder sig i vanskeligheder samt unge i udsatte positioner, hvor der kan være en bekymring for normbrydende adfærd eller psykisk skrøbelighed, der kan lede til mistrivsel.

Vi tilbyder et individuelt skræddersyet forløb med udgangspunkt i den unges og familiens behov og ikke mindst ressourcer. Hos os tages der hensyn til, at nogle familier kan have svært ved at navigere i det offentlige system. Derfor tilbyder vi forskellige indsatser ud fra Lov om Social Service og Lov om aktiv beskæftigelsesindsats. 

Nuur Mentorordnings særpræg er, at vi også tilbyder styrketræning og vejledning i sundhed til de unge. Vores erfaringer fra eget liv og professionel praksis har lært os, at en sund livstil og krop er vigtige veje til et bedre selvbillede. Sundhed og træning kan øge lykkefølelsen og livsglæde hos mennesker.

 

Betydningen af begrebet “Nuur”

”Der er lys for enden af tunnelen…”

Ovenstående er et ordsprog de fleste mennesker har hørt, brugt eller læst. Ordsproget bruges i forbindelse med livsfortællinger, der vedrører sværere tider, svigt, tab og andre vanskelige situationer, hvor mennesker oplever modstand.

Deraf kommer navnet Nuur, der på arabisk betyder lys, som symboliserer netop dette ordsprog i vores grafiske design og profilering.

I Nuur mentorordning tror vi på, at der ligger muligheder for at trodse modstanden i livet og skabe forandring i ens tilværelse gennem udvikling og brug de rigtige ressourcer og handlekraft.

Alle har ret til et godt og værdigt liv. Og det er aldrig nogensinde for sent at søge forandringen.

Har du nogle spørgsmål?